Afgiftsfastsættelse ved import af bil

Når man importerer et køretøj til Danmark, skal der betales registreringsafgift, inden bilen kan registreres med danske nummerplader. Dette kaldes afgiftsberigtigelse. Synshallen A/S kan nu i samarbejde med quickimport.dk tilbyde straksekspedition af afgiftsberigtigelsen, og derfor kan du klare det hele på en dag i en af vore synshaller.

Først skal bilen toldsynes, og efter toldsynet kan du købe en afgiftsfastsættelse. Afgiftsfastsættelsen kan kun købes i synshallen, når køretøjet er toldsynet, og den er uforpligtende for dig men quickimport.dk garanterer den fastsatte afgiften i syv dage.

Du har således mulighed for at få nummerplader på din bil, samme dag som du har toldsynet den. Sådan foregår det:

  1. Du får bilen registreringssynet og toldsynet i en af vore synshaller
  2. QuickImport afgiftsfastsætter køretøjet, og du overfører registreringsafgiften
  3. Nummerpladerne udleveres hos Synshallen A/S

Du kan kun betale med bankoverførsel, og Synshallen A/S kan først udlevere nummerpladerne, når din betaling er bekræftet af QuickImport.

Forhåndsvurdering
Hvis du overvejer at importere en bil eller motorcykel fra udlandet, og du gerne på forhånd vil kende hele økonomien i forbindelse med at få køretøjet hjem og på danske nummerplader, kan du købe en forhåndsvurdering af registreringsafgiften.

Køb en forhåndsvurdering på et køretøj, du endnu ikke har købt eller toldsynet hos quickimport.dk.